Rævestuen er en del af Margrethe Børnehaven, som er en kommunal daginstitution. Rævestuen er en specialgruppe (§ 32 i social og serviceloven) Vi modtager børn med vidtgående fysisk / psykisk handicap, og er normeret til 6 børn i alderen 0-7år. I Margrethe Børnehaven har vi endvidere en vuggestue gruppe med 10børn og en børnehavegruppe med 22børn. Dette giver rige muligheder for samvær og integration med andre børn, alt efter børnenes behov og udviklingsniveau.
Pædagogisk indsats
Med udgangspunkt i det enkelte barn, barnets behov og ressourcer tilrettelægges en hverdag med ro, tryghed, genkendelighed, nærhed og sjov. Vi vægter, at børnene på Rævestuen har et fællesskab og mulighed for at integrere sig med børnene på de andre stuer. Vi leger i vuggestuen eller deltager i børnehavens aktiviteter og leg, i det omfang barnet magter at være med.
Ud fra det enkelte barns ressourcer og behov udarbejdes indsatsområder. Indsatsområder er områder omkring barnets udvikling hvor vi ønsker at lave en massiv indsats. Barnet har 2-3 indsatsområder som er lavet i tæt samarbejde med forældre og terapeuter.
Det er pædagogerne der beslutter hvilken pædagogisk metode det skal bruges for at nå målene. På stuemøderne evaluerer og justerer vi indsatsområderne. Der skal i barnets ugeplan være plads til at barnet kan lege og være sammen med de andre børn, og vi bestræber os på at holde en behandlingsfri dag om ugen.
Eksterne samarbejdspartnere
Rævestuen har tilknyttet fysio- og ergo terapeut. Terapeuterne tilrettelægger behandlingen og laver individuelle øelsesprogrammer, der bliver tilpasset det enkelte barn. For at stimulere barnet bedst muligt tager terapeuterne udgangspunkt i en undersøgelse og vurdering af barnets sansemotoriske niveau. Målet for behandlingen er at stimulere og udvikle barnets motoriske og sansmæssige udvikling mod et bedre funktionsniveau. Derudover samarbejder terapeuterne omkring indkøb og justering af de hjælpemidler, som bruges i børnehaven.
Rævestuen har også tilknyttet en musikterapeut, som kommer på Rævestuen 1 gang om ugen.
Musikterapien foregår i vores terapi rum hvor der er klaver, trommer og mange andre musikinstrumenter. Terapeuten laver individuelle behandlingsprogrammer der er tilpasset det enkelte barn. Terapien kan foregå enkeltvis eller i små grupper. Musikterapiens formål er at forbedre barnets muligheder for kontakt, kommunikation, opmærksomhed, fordybelse, koncentration, sprogligt udtryk og følelsesmæssig udvikling.
Rævestuen køber fysio, ergo og musik timer hos Småbørnscentret i Randers.
Talepædagogen kommer på Rævestuen en gang ugentligt. Barnet skal være henvist til taleinstituttet for at modtage undervisning. Barnet får undervisning af varierende varighed i forhold til dets koncentrationsevne og opmærksomhed. Hovedsigtet er barnets glæde ved at kunne mestre en dialog.
Vi har også et samarbejde med barnets speciallæge, og hvis forældrene ønsker det deltager kontaktpædagogen i den årlige speciallæge undersøgelse.
Endvidere samarbejder vi med pædagogisk psykologisk rådgivning i barnets hjemkommune. Pædagogisk psykologisk rådgivning inviteres til barnets årlige behandlingskonference i børnehaven, og i samarbejde med forældrene indstilles til skoleplacering.
Behandlingskonference og forældresamtaler
Rævestuen inviterer til behandlingskonference en gang om året for hvert enkelt barn på Rævestuen. Ved mødet deltager forældre, afdelingsleder, kontaktpædagog, sagsbehandler, socialkonsulent fra Syddjurs kommune og PPR. Evt. deltager også fysioterapeut, ergoterapeut, musikterapeut og talepædagog. Kontaktpædagogen udarbejder et behandlingsoplæg om barnet som bliver sendt ud til mødedeltagerne. Oplægget danner grundlag for en drøftelse omkring barnet, hverdagen i børnehaven, fremtiden og det udredes på mødet om barnet er velplaceret.
Forældresamtale foregår en gang årligt, og samtalen foregår i børnehaven. Her deltager forældre, kontaktpædagog og afdelingsleder. Vi drøfter barnets udvikling og trivsel og reviderer nuværende indsatsområder, og snakker i øvrigt om hvordan det går i børnehaven og derhjemme.
Taxa
Der er mulighed for en ordning med taxakørsel til og fra børnehaven. Af hensyn til vores budget (det er Rævestuen der betaler for taxakørslen) planlægger vi ruter hvor der er flere børn på samme tur. Disse ruter planlægger vi i samråd med forældrene. Børnene skal sidde i godkendte autostole eller på selepude. Ved sygdom eller anden fravær skal forældrene selv give besked til taxaselskabet og Rævestuen.
Årlig planlægningsdag
Kort efter sommerferien afholder Rævestuen en børne fri dag. Dette betyder, at forældrene selv skal sørge for pasning den dag. Datoen kendes et år i forvejen. Dagen bruges sammen med terapeuterne og talepædagogen, til at vurdere og planlægge barnets behandlingsbehov, og den fremtidige behandlingsindsats bliver fastlagt.